Month: januar 2012

Ereolens reelle indflydelse på ebogsmarkedet

Toke Riis Ebbesen Debat

Der tales og skrives i bogkredse om, hvilken indflydelse Ereolen, bibliotekernes gratis ebogstjeneste, har på det spirende danske ebogssalg. Ebogsforhandleren Storybag måtte således dreje nøglen om, og gjorde det med den begrundelse, at ereolen, havde udhulet deres forretningsgrundlag. Men passer det nu? Noget tyder på, at den påstand ikke er 100% vandtæt.

Storybag skrev således i en pressemeddelelse:

“De seneste måneder og især siden 1. november, hvor ereolen.dk, bibliotekernes e-bogstilbud, åbnede, har vi haft et drastisk fald i omsætningen.”

Og de fortsætter:

“Spørgsmålet er bare, om eksplosionen også kan aflæses af salgstallene i e-bogsbutikkerne eller det snarere bliver Apple iBooks og bibliotekerne, der kan klappe i hænderne.”

Man kunne dertil tilføje en anden part i dette, nemlig forlagene og forfatterne, for det er jo dem der i sidste ende producerer det indhold, der kan læses, hvad enten det er i en uafhængig ebogsforhandler, iBooks eller på ereolen. Det er dem der, uanset om der sælges til ebogsforhandlere til fuld pris, eller sælges til bibliotekerne, lever godt af, at der åbnes for et nyt marked for afsætning af deres varer.  Og prisen for udlån er i den nuværende aftale relativt høj – forlagene modtager 14,50 kr. pr. udlånt bog (eks moms). Til sammenligning modtager Replikant under 50 kr pr.  for en ebog med en udsalgspris på 89 kr. inkl. mom. Indtægten på et udlån, der altså er gratis for læseren, er derfor helt oppe på 1/3 af indtægten ved et salg. Vi skal altså veje gratis op mod 89 kr. Og det er jo som bekendt svært at konkurrere med gratis.

Så på det principielle plan har Storybag bestemt en pointe, set fra min synsvinkel. Men spørgsmålet er, om de faktiske forhold understøtter påstanden? Jeg vil tillade mig at være skeptisk.

Reelle tal

Noget helt andet er nemlig, at vi ser modstridende tal for ebøgernes salgstendenser i Danmark. På den ene side melder Storybag om faldende ebogssalg fra november 2011. Mit eget forlag har oplevet et relativt lavt ebogssalg, samtidig med en relativt stor udlånsrate i samme periode (men på den anden side er mine data, baseret på en-to titler, uendeligt små).

På den anden side melder andre aktører, fx Saxo, at ebogssalget går strygende – de har noteret en stigning på over 300% i salget siden 2010, ligesom julesalget af ebøger har været forrygende. Publizon har, i et nyhedsbrev til sine leverandører, konstateret en gennemsnitlig stigning i salget på 250%. Og hvis Saxo, der i forvejen er landet største onlineboghandel, har solgt masser af ebøger, så må de øvrige ebogsforhandlere, der jo har mindre volumen, nødvendigvis have oplevet noget mindre stigninger i salgsraterne.

Men alt dette er i sidste ende anekdotiske eller fragmentariske data, som man må formode er meldt ud med henblik på at fremme bestemte interesser. Dækker de 250% fx over både ebogs- og udlånstal? – fra forlagene og Publizons synspunkt, er der jo tale om “salg” i begge tilfælde, men det fremgår ikke klart af Publizons nyhedsbrev1. Man kan også spørge sig selv, om Storybags produktprofil kunne tænkes at være uhensigtsmæssig i forhold til de kunder, man har nået? Andre ebogsforhandlere, der går efter andre kundegrupper, har meldt ud til mig, at de ingen effekt har kunnet konstatere af ereolens åbning.

Der findes mig bekendt ingen offentligt tilgængelig tal for fordelingen mellem udlån af ebøger og salg, samt hvad der, med højde for andre variable, såsom julesalg før/efter juleaften, reelt er solgt i absolutte tal. Derfor må man konstatere, at de er umuligt at sige noget validt om, hvad den reelle udvikling er, andet end at det formodentlig går bedre end før, og at kurverne ligner de amerikanske fra de foregående år meget, hvorfor man kan formode, at det danske marked vil følge efter med tiden.

Men igen, så er Danmarks situation som lille land meget anderledes. For eksempel har Amazon indtil nu været stort set uinteresseret i det danske ebogsmarked, og lige netop Amazon har været den største bølgebryder for amerikanernes udbredte brug af ebøger.

Det er umuligt at sige noget om tendensen endnu. Det er alt for tidligt at male fanden på væggen, og jeg forbliver optimist – uanset, min tidligere kritik af forholdene i kødbogbranchen

  1. Steffen Sørensen fra Publizon har meddelt mig at tallet dækker rent salg, dvs. udlån er ikke medtaget [↩]

Faste bogpriser: krumspring for at holde en branche i krise i live

Toke Riis Ebbesen Debat , ,

Boghandlerne og forlagenes foreninger er for tiden ude at slå på trommer for, at de faste bogpriser skal gennemføres. Men gavner det? Jeg tror det ikke, som jeg argumenterer for i denne kommentar.

I Kristeligt dagblad i dag (25.1.2012) argumenterer Bogmarkedets redaktør og Boghandlerforeningen for at de faste bogpriser skal genindføres. Det skal ikke være permanent, men en ordning, der gælder de første måneder af en bogs levetid, ligesom supermarkederne skal have lov til at køre slagtilbud.

Boghandlerforeningens direktør savner således bevis for, at den frie konkurrence har påvirket mængden og kvaliteten af bøger. Det skal jeg ikke være den, der modsiger. Men på den anden side, så lader der til at være ført meget lidt bevis for nogen af påstandene.

For mig, der har startet et forlag i 2011, er de frie bogpriser sådan tingene nu en gang er. De er et vilkår. Bær over med mig, men jeg kan have svært ved at se logikken i påstandene. Helt principielt forekommer det mig mærkeligt, at nogen seriøst argumenterer for faste priser, som var der tale om Margarine-produkter i det gamle Sovjet.

Problemet med faste bogpriser er, at dette hjælper Bilka og kædeboghandlerne lige så vel, som det hjælper de små, uafhængige og spændende bogtempler, alle kan blive enige om, er et gode for samfundet. Og så begyndte boghandlernes krise (og bibliotekernes faldende udlånstal) mig bekendt et godt stykke tid før bogpriserne blev sat fri.

Hvis der skal føres bevis for, at de frie priser har gavnet konkurrencen, skal vi også have bevis for at flydende priser har skadet den. Det fører ingen vegne, fordi der ikke findes nogle uafhængige variable, vi kan isolere for at kunne konstatere en årsagssammenhæng.

Jeg forstår så udemærket, at boghandlerne er i defensiven, og jeg begræder da også, at en kultur, jeg selv har nydt godt af, måske snart ikke længere findes. Men var det så ikke bedre, at staten gav pengene direkte som støtte til at opretholde boghandlernes eksistens? Et provokerende spørgsmål, men det er vel det, der kernen, når man finder på krumspring som faste priser for at opretholde en branche i krise?