Ebøger på biblioteket – den ny aftale

I weekenden blev en ny aftale om distribution af ebøger på bibliotekerne i Danmark indgået mellem på den ene side Publizons ejere, Lindhart & Ringhof og Gyldendal, og de danske biblioteker. Det betyder, at fra 1. november vil det være muligt at hjemlåne mange af de ebøger, Publizon stiller til rådighed. Det er for mig at se glædeligt, at der endelig sker noget på dette område, da det i et land som Danmark er en ekstremt vigtig del af “bøgernes økosystem”, at en bog er at finde til udlån på bibliotekerne. At ordningen ikke er optimal på alle områder må komme an på en prøve.

Her er de vigtigste træk i den aftale, der er indgået.

Aftalen i store træk

  • Formatet er epub med Adobes kopibeskyttelse.
  • Aftalen varer et år, hvorefter den kan genforhandles, evt. i forbindelse med at der er nye tekniske muligheder, fx “streaming” af bøger a la Amazons Cloud reader.
  • Lånetiden er 30 dage, ligesom med netlydbog.dk.
  • Der laves dog forsøg på tre udvalgte biblioteker med 15-dages hjemlån.
  • Derudover er det frivilligt for bibliotekerne, om de vil begrænse antallet af udlån pr. bruger eller om de opererer med en samlet ramme for udlån i perioden fx.
  • Aftalen er indgået med Publizon, hvorfor alle forlag, der distribuerer via denne platform, kan tilslutte sig ordningen.
  • Forlagene skal tillade biblioteksudlån af hver enkelt bog. Det er altså ikke alle ebøger, som Publizon distribuerer til boghandlerne, der nødvendigvis bliver frigivet til udlån.

Jeg vil ikke gå i dybden med afregningsmodellen, men kort nævne, at den er klikbaseret, med en indbygget lavere afregning til forlagene, jo større efterspørgsel der er på en bog. Det forekommer som en rimelig løsning. Bibliotekarforbundet mener at afregningsprisen er for høj.

Jeg vil i stedet pege på to andre problematiske forhold ved aftalen.

Adobes DRM

Det kan for nogen forekomme pedantisk og træls at nævne det, men den kopisikringsløsning, aftalen bygger på, hviler på, at man anvender kopisikring fra Adobe. Den valgte løsning er understøttet af Adobes eget (temmeligt ringe) program Adobe Digital Editions på Mac og Windows-computere, samt af Aldiko og Bluefire Reader / txtr på Android- og iOS-platformene. Men den er  ikke understøttet af Amazons Kindle, da det ville kræve en integration mellem Publizons distribution og Amazons ebogslæser, som mig bekendt ikke findes i dag. Det betyder, at markedets mest innovative og dominerende ebogslæserplatform ikke (lovligt) kan anvendes til danske biblioteksbøger. Det er ærgerligt.

I følge Publizon, må en sådan platformsuafhængighed afvente en streamet løsning, som tidligst kan forventes ved aftalens genforhandling om et års tid. Selv da vil det formodentlig udelukke den nuværende generation af Kindles.

Aftalens parter

Det andet og mere principielle grundlag for bekymring er aftalens parter. På den ene side er det bibliotekerne. På den anden side er det landets to største forlag, der i fællesskab ejer Publizon. Man kan med rette spørge sig selv, om det er en fornuftig konstruktion.

Hvad angår forlagene, er det blevet luftet, bla af blogger og forfatter og aktiv ebogsudgiver Kenneth Krabat, at aftalen er lukket og og snæver: det er kun de to store forlag, der har indgået aftalen, mens de små ebogsforlag ikke er inviteret med i forhandlingerne. Ligeledes udelukker hele Publizon-konstruktionen de små selvpublicerende forfattere uden momsregistrering. Påstanden er med andre ord, at der er bedrevet powerplay mellem de store drenge i branchen.

Min egen holdning til dette er tvedelt. I og for sig havde jeg gerne set en mere demokratisk proces omkring denne her aftale. Omvendt er Publizon jo privat ejet af de to forlag, og den eneste eksisterende platform for dansk litteratur. Eneste andet alternativ var en aftale med en endnu større udenlandsk distributør. Der er med andre ord ikke andre at indgå en aftale med, og havde Publizon ikke eksisteret, ville ebogsmarkedet aldrig være kommet det lidt i gang, det trods alt er, de små salgstal til trods.

Hvad angår bibliotekerne, så er aftalen indgået af det konsortie, der i forvejen samarbejder med Publizon omkring Netlydbog.dk, altså et begrænset antal folkebiblioteker, herunder Gentofte, Århus, København og Frederiksberg. Kritikken går her bla. på, at aftalen burde være indgået centralt af Styrelsen for Biblioteker og Medier, så den ville have bredere opbakning og udbredelse. Igen må man igen fremhæve, at der er tale om foregangsbiblioteker, som gør en indsats på området.

Hvor er forhandlerne?

Skulle man endelig stille spørgsmål til aftaleparterne, så kunne man gå lidt videre og spørge til, hvorfor det ikke er ebogsforhandlerne, der har forhandlet med bibliotekerne? Eller i det mindste, hvorfor de ikke har været inddraget. “Bøgernes økosystem” inkluderer jo også forhandlerne.

I USA er det Amazon der har lavet en aftale med Overdrive, der distribuerer til bibliotekerne derovre. Det sikrer Amazons amerikanske Kindlebrugere muligheden for at låne de ebøger, Overdrive ellers udlåner til andre platforme. Amazon vinder omvendt brugere over på sin platform ved at kunne betjene bibliotekerne, samtidig med at de får muligheden for at sælge bogen til brugeren efter udlånets udløb, samt, naturligvis, adgang til en masse brugerdata, de sikkert kan udnytte på længere sigt.

I sidste ende må den manglende inddragelse af forhandlerne herhjemme give dem et incitament til selv at oprette alternative udgivelsesplatforme, der giver dem nogle fordele i kampen med de store forlag. Fra et konkurrencesynspunkt måske på længere sigt en sund ting. For brugerne i et lille sprogområde fremstår det derimod som en (endnu mere) mudret fremtid.