Month: maj 2010

Bedre ebøger = brugernes bøger

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , ,

Bookoven skrev et tankevækkende indlæg på Twitter den anden dag:

“The real promise of “enhanced” ebooks is not what publishers do to enhance them, but what they do to let others enhance them.”

Det citat er utroligt velvalgt, fordi det på mange måder peger på en basal fejl i den måde forlagene rundt omkring i verden tænker på ebøger lige nu. Enten laver man “flade” ebøger, der er rene kopier af den trykte udgave, eller man laver såkaldt “enhanced ebooks” eller forbedrede ebøger. Jeg vil forsøge at beskrive forskellen på dem, og hvorfor der er brug for at vi tænker på hvordan vi laver forbedrede ebøger, samtidig med at vi fastholder at bøger er “bøger “og ikke “multimedieprogrammer” i traditionel forstand. Endelig giver jeg et bud på, hvordan man kan skrue en bedre ebog sammen.

Flade ebøger

Når det drejer sig om den “flade” ebogsform, så er de i bedste fald tilfredse med at lægge deres ebøger online i en form, der i udtryksmæssigt i bedste fald svarer nogenlunde til den trykte udgave, og i værste fald i en form, hvor traditionelle hensyn til typografi og læsevenlighed er underprioritetet. Uden at pege fingre af bestemte forlag, kan vi godt sige at den type ebøger lige nu er den mest udbredte, sikkert fordi der er en slags guldgraverstemning, hvor man satser på at få et eller andet ud, som læserne kan købe. Det er bestemt prisværdigt, især i en situation som den danske, hvor der er latterligt få ebøger udgivet på det danske modersmål. Det er bare et vældigt tilbageskridt for forlagenes troværdighed, fordi man jo traditionelt har slået sig op som kvalitetsstempler for god kvalitet. Så meget for argumentet om, at selvpublicering aldrig kan have den troværdighed, som noget et forlag udgiver!

Forbedrede ebøger

Når det drejer sig om de forbedrede ebogsudgaver, så har forlagene typisk brugt mange ressourcer på at tilføre video, interaktive opgaver, lydklip, hyperlinks, anmeldelser og mange andre finurlige elementer. Det er velment, og er klart noget der tiltrækker hype, og dermed også nye læsere.  Et rigtig godt eksempel er Nick Caves Bunny Monroe, en iPhone app der virkelig udnytter de muligheder, som findes.

Også Alice in Wonderland bryder grænser ved at udnytte iPaddens bevægelsessensorer på innovativ vis.

Problemet er, at forlagene i langt de fleste tilfælde ingen kompetencer har til at lave den form for materiale. Resultatet er at man

  1. enten overlader arbejdet til nogen uden for huset, der kan lave multimedieelementer, dvs. at man hyrer et eksternt bureau til at udføre arbejdet.
  2. eller man forsøger at gøre det selv, ved at ansætte nye former for medarbejdere, efteruddanne eksisterende redaktører, osv. Med heraf følgende problemer med integration i den eksisterende organisation.

Begge alternativer har det problem, at fordi man bryder med den klassiske pakke af kompetencer, forlag traditionelt har haft, så koster det uforholdsmæssigt mange penge at lave forbedrede ebøger. Det er blandt andet derfor at forlagenes tidligere forsøg med at lave multimedieindhold stort set alle har vist sig at være bekostelige forsøg, interessante og grænseoverskridende ja, men håbløst urentable fra et kommercielt synspunkt. Eller de er lancerede som fx iPhone-applikationer, der har mere at gøre med computerspil, end med bogoplevelser.  Og det samme gør sig helt sikkert gældende for langt de fleste forbedrede ebøger.

Spørgsmålet er, om forlagene ikke burde overlade multimedieindholdet til andre med forstand på den slags, og så tænke alternativt i forhold til, hvordan de kan bygge videre på den basale kompetence, de sammen med læserne har opbygget gennem århundreder.

Brugernes ebøger

Her er Bookovens forslag om at inddrage brugerne langt mere aktivt i at forhold til at ‘forbedre’ ebøger lige pludselig interessant.

For det første må det forekomme attraktivt, at man som bruger har mulighed for at personliggøre det man læser. Ikke at man skal til at opløse forfatterrollen eller andre eksotiske postmoderne ting, men at man fx har mulighed for at skrive noter til sig selv om det man læser.

For det andet, så er ebogen i dagens netbaserede virkelighed underligt isoleret tænkt. Vi har altid delt vores læseoplevelser med andre, enten ved at låne bøgerne ud til venner, ved at skrive og læse anmeldelser, ved at snakke om dem over middagsbordet. Eller ved at bruge dem i undervisningssammenhænge. Læsning er en social aktivitet. Men dette forekommer yderst sjældent, både i den måde ebøgerne er lavet, og i de ebogslæserprogrammer, fx iBooks eller Kindle, læserne forventes at benytte til at læse dem.

Eksempelvis markedsfører Random House sine Book and Beyond-bøger markedsføres som “enhanced”. Bogen “Friends Like These” af Danny Wallace, rummer som eksempel en videointroduktion, en 17 minutters oplæsning fra bogen læst op af forfatteren selv og en lydquiz med hans venner. Som udgangspunkt fint ekstra materiale, der helt sikker fra forlagets side har krævet en ekstra investering, hvorfor den forbedrede version prissættes højere end den trykte. Men for det første er der primært tale om markedsføringsmateriale. For det andet så ledsages beskrivelsen med at det kræver det meget lidt sociale Adobe Digital Editions-program for at læse bogen, at den ikke virker på Sonys eReader og endeligt at den kun kan downloades fra England. Altså alt andet end en åben platform, der giver læseren nogen indflydelse eller muligheder for at dele sin læseoplevelse.

Muligheden for at understøtte eksisterende social læsning og udvide den i nye, uventede retninger forekommer som et enormt uudnyttet potentiale.

Ideer til inspiration

Det er heldigvis ikke sådan, at der ikke allerede findes gode ideer til måder, hvorpå man kan forbedre bogen digitalt, uden at den er alt for dyr at producere for forlagene, uden at man basalt ændrer et ret velkendt koncept for, hvad en bog er, samtidig med at der tilføres reel ny værdi til læserne. Der findes en del bud derude, som man kan stykke sammen til skelettet af en fremtidig forbedret digital bog. Her er nogle af dem, frit fra leveren:

  • Se, hvad der er vigtigt i teksten. Amazons Kindle-software gør det muligt at se de passager i en ebog, andre har understreget vha. det indbyggede highlight-værktøj. Hvorfor ikke udvide det ved at gøre softwaren endnu mere avanceret ved at fremhæve mest læste passager, og vigtigste søgeord, fx i fagbøger?
  • Noter. Kindlen og iBogen har notefunktioner. Hvad med at tilføre en funktion, så man kan dele sine notater med sine venner. Ligesom det efterhånden er standard på alle websites i dag? Eller ligefrem gøre andres kommentarer synlige inde i bogen, hvis man altså har lyst til at se dem. Derudover bør noter i lærebøger integrere med online studieredskaber som fx. Zotero.
  • Relevante opslagsværker. iPaddens indbyggede ordbog er fin, ligesom fx. B&N’s eReader app slår op i Wikipedia. Hvorfor ikke give brugeren valget mellem flere opslagsværker, man kan slå op i  – der findes efterhånden en del fagspecifikke databaser og opslagsværker, online.
  • Links til anmeldelser og omtaler, brugerkritik, osv. der hentes automatisk ind i bogen vha. RSS eller lignende, velkendte webteknologier.
  • Skriv med. Her mener jeg ikke at det læserne skal kunne omskrive bogen, men at den digitale bog har en funktion, så læserne til fag- og lærebøger til hvert kapitel eller afsnit kan foreslå forbedringer eller rettelser, som kommer med i næste udgave af bogen.
  • Den levende bog. I forlængelse heraf, så bør en forbedret fagbog løbende opdateres, så den inddrager nyeste viden inden for sit område.

Det var, hvad jeg kunne finde på. Alt sammen findes derude i en eller anden form allerede, omend ikke i én pakke. Hvis du har flere gode ideer, så læg en kommentar.

ebogsprissætning: hvad er en fair pris?

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere ,

Søren Storm Hansen skriver i dag et indlæg, “hvad skal e-bøger koste?“, hvor han argumenterer for, at bogbranchen prissætter ebøger helt forkert. De tager ifølge ham udgangspunkt i prisen på trykte bøger. Gyldendal prissætter fx ebøger til 80% af prisen på den trykte bog. “Men det er næppe den rigtige model. Måske skal prisen på e-bøger være langt mere fleksibel og stige og falde i takt med efterspørgslen”, skriver han. Samtidig ser han frem til at nye aktører som Apple og Google vil ændre på dette, fordi de ikke er bundet i forlagsbranchen.

Jeg har al mulig grund til at være sympatisk med synspunktet, for hvem vil ikke gerne have billigere bøger? Jeg er straks mere pessimistisk i forhold til, hvor realistisk det er. For det første, fordi det i dag er forlagene der stadig sidder på prissætningen. For det andet, fordi det globalt set ser ud til at tingene ikke sker, som Søren ønsker det.

Hverken Apple eller Google har nemlig endnu vist villighed til at eksperimentere med priserne: De har i vidt omfang tilpasset sig forlagenes ønsker til forretningsmodel. Den forretningsmodel, forlagene har ønsket, giver forlagene 100% magt til at prissætte. Amazon er nærmest blevet tvunget til det samme, fordi de 5 store globale forlag har truet med at forlade Amazons boghandel. Altså ingen revolution med priserne i denne omgang. Det vil efter min mening kræve, at forlagene genopfinder sig selv radikalt, eller erstattes med helt nye spillere (som fx Myll.dk), der er villige til at eksperimentere, som det anføres her i artiklen. Men det sker altså ikke i denne omgang.

Koster det ikke noget at lave en ebog?

I en kommentar til indlægget, anfører Kims Bach, at ebøger skal koste det samme som i dag, men at 100% skal gå til forfatteren, fordi det ikke koster noget at lave en ebog.

Det håber jeg var ment i sjov eller ukendskab til forholdene. Det er således korrekt, at det koster intet eller meget lidt at lave et manuskript til en trykt bog, ligesom det kan gøres stort set gratis at lave selve ebogen, hvis man starter rigtigt og har de tekniske forudsætninger for at lave en korrekt formateret ebog. Men det koster altså stadig noget at få kvalitetssikret en bog, så den har en standard, så folk gider at læse den. Forlagenes udgifter til tryk og layout/opsætning udgør en minimal del af bogens samlede omkostninger, mens udgifter til redaktion, korrektur, illustrationer, omslag, markedsføring, it, osv. er omkostningstunge, fordi de kræver mange timers arbejde. 80% af de nuværende trykte priser er derfor ikke helt ved siden af.

Jeg er lidt ked af at måtte fremstå som repræsentant for en mavesur forlagsbranche i defensiven. Det er klart at for de nichemarkeder, hvor forfattere er i stand til at selvpublicere og markedsføre deres bøger selv, vil der være et større overskud til forfatterne, fordi forlagene som mellemled er skåret væk, men det er en myte, at prissætningen er så skæv. Noget helt andet er at forlagene i stigende grad kan blive tvunget til at leve af mange andre ting end blot at sælge bøger, men de vil helt sikkert kæmpe længe i mod dette, fordi det er langt uden for deres kernekompetence at merchandise og markedsføre direkte til kunderne – det har forlagene traditionelt overladt til boghandlerne.

Kindle App på iPad: første skridt mod social læsning.

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , ,

Jeg fik lige en form for åbenbaring i dag. Jeg har langt om længe fået mig en iPad (jubii) at lege med og hentede som det første Amazons Kindle-applikation. Jeg har to umiddelbare observationer i den henseende.

  1. For det første er Kindle væsentligt federe på iPadden end fx på en Kindle DX. Den største forbedring er, at iPad-versionen selvfølgelig har touch-interface. Det er uvurderligt, når man vil lave noter og highlighte. Det har jeg aldrig syntes om på Kindlen, hvis små ubehjælpelige Casio-knapper bare ikke fungerer.
  2. For det andet kan man se, hvilke passager andre brugere har highlighet i den bog man er ved at læse. Det giver et godt resume af, hvad der er vigtige passager og er et godt skridt på vejen til ‘social læsning’. Det er virkelig en fed feature, som jeg forestiller mig mange studerende kan få god gavn af. Så håber vi bare, at der bliver nogle flere fagbøger, og ikke mindst danske bøger, tilgængelige på diverse ebogs-applikationer.

Der er ingen tvivl om at ‘social læsning’ er et fænomen der har fremtiden foran sig. For det første passer det som fod i hose til internetgenerationen, der er vant til den form for læsning. For det andet, så er det formodentlig et skridt på vejen mod en række andre måder, hvorpå vi kan være sociale omkring vores læsning af bøger. For eksempel læsninger på tværs af bøger og inddragelse af andre sociale medier.

Derfor har Apple succes: 7 principper

Toke Riis Ebbesen Debat , , , , ,

Mike Cane opsummerer på glimrende vis de 7 grundprincipper der har ført til Apples enorme succes siden firmaet i 1998 lancerede den første iMac, og dermed opstod fra asken som et genfødt firma. Et firma der i de sidste tolv år har formået at tjene enorme summer, at være genstand for forsider i alverdens førende aviser og blade, samt at blive leverandør af hippe livsstilsprodukter, som konstant har været i mediernes søgelys: iPod, iPhone, Macbooks, og senest iPadden. Cane anvender en række eksempler fra Apples historie til at understrege dette, og jeg vil pege på, at ethvert firma vil have gavn af at følge disse principper.

I denne artikel vil jeg (med skyldig hensyntagen til Canes analyse) bruge iPhonen som eksempel på principperne. Endelig, ikke mindst, vil jeg bruge principperne til at reflektere over implikationerne for bøger og bogmarkedet.

  1. Vi kan tillade os at tage flere penge for vores ting, fordi de kan mere. iPhonen satte en tyk streg under det udsagn. Hvis tekniknørderne er uenige i det udsagn, så er resten af verden det ikke, for Apple har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte deres telefoner.
  2. Intet der allerede findes er godt nok – vi kan gøre det bedre. iPhonen repræsenterede en radikal gentænkning af, hvad en mobiltelefon er: ikke en telefon med avanceret software, men en avanceret minicomputer, hvor telefondelen var en app blandt andre.
  3. Simpelt = effektivt. iPhonens ene knap vs. Android-telefonernes 4-6 knapper demonstrerer, hvor enkelt det kan gøres.
  4. Vi skaber den fremtid, vi ønsker os. Uanset hvor mange Android, Windows Mobile, Blackberry og Symbian-telefoner der nu findes på markedet, og overgår iPhonen på tekniske specifikationer, så var de aldrig blevet en realitet, hvis ikke Apple havde satset på at lave iPhonen.
  5. Grib tilfældet, i stedet for at lade andre om det. Nokia og Sony sad solidt på telefonmarkedet, og byggede på forretningsmodeller der reelt fastholdt telefonen i ét bestemt paradigme. iPhonen var en genial videreførsel af den succes, opbygningen af et ‘økosystem’ omkring iTunes music store og iPodden havde vist sig at være. Den ekstra ingrediens var konstruktionen af en App store, som var ekstremt attraktiv for et utal af softwareudviklere og dermed åbnede en helt ny dimension for, hvad man kunne bruge sin telefon til.
  6. Hold k**t og levér varen. Tal om den bagefter, i stedet for at producere varm luft. Apple fortalte intet om iPhonen inden lanceringen. Den tog verden med storm, ligesom så mange andre af Apples produkter. Et bizart eksempel på det modsatte er Microsoft, der kort inden lanceringen af iPadden, åbenbarede deres kommende Courier. Det var et koncept for en genial ebogslæser eller tablet, som tilsyneladende ville være iPadden overlegen. Apple leverede iPadden og Microsoft måtte efterfølgende annoncere, at Courier aldrig blev til noget. Vaporware kaldes det.
  7. Hjælp folk med at skabe selv. iPhonen er først og fremmest en platform for forbrug, ikke et kreativt værktøj, som mange af Apples tidlige produkter. En væsentlig del af Apples tidlige succes lå i at firmaet med programmer som Hypercard, MacPaint, Word og Photoshop skabte et værktøj der ikke alen var til kontorbrug, men også lagde op til, at alle kunne være kreative med deres computer. iPhonen blev, i modsætning hertil, ikke leveret med nogle kreative programmer. Eller rettere, visionen for kreativitet lå i, hvilke apps, brugerne installerede og muligheden for deling på tværs af sociale netværk, mm. Det er først med lanceringen af iPadden, at Apple reelt leverer et mere kreativt redskab.

Man kan holde af Apples produkter eller ej og man kan være uenig i enkelthederne, lige som man kan pege på, at for hvert princip er der formodentlig et andet firma, der har gjort det bedre. Man kan også pege på, at Apple jo er et stort firma, som kan tillade sig ting, andre ikke kan. Der vil jeg minde om, at det først er i 2005 Apple for alvor blev så stort som det er i dag, og at firmaets iMac og iPod blev lanceret i en situation, hvor Apple reelt stod med det ene ben i graven, men alligevel tog chancer som ingen ‘eksperter’ troede på.

Jeg mener ikke, at man skal være Apple-fanboy for at acceptere denne analyses grundlæggende påstand: enhver virksomhed der følger disse 7 principper vil være ekstremt velpolstret til at modstå modgang og få langsigtet succes. Det gælder også biblioteker, forlag, forfattere, boghandlere og andre involveret i bogens verden.

I del to af denne artikel “7 principper for langsigtet succes i bogbranchen” argumenterer jeg for disse princippers gyldighed for bogbranchen.

Coming soon 🙂

Bogen er død, længe leve fremtidens bog

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere ,

Som den 21-årige Cody Brown i dag skriver på Techcrunch, så vil de ‘bøger’ der vil definere hans generation være umulige at få på tryk. Det sørger den revolution, der går under navnet “iPad” for. Jeg vil her forsøge at opsummere og reflektere over hans indlæg, som meget klart peger på, hvilken boglæsningsfremtid, vi er på vej ind i.

Hans argumentation er yderst simpel:

  1. Der er en revolution i gang som erstatter trykte bøger med digitale bøger, som læses på digitale enheder.
  2. Det er et bedre køb at købe en iPad end en Kindle, fordi den kan meget mere.
  3. Bøger kan ikke konkurrere med andre applikationer på iPadden. Du bliver distraheret af muligheden for at spille de nyeste spil, gå på Facebook, tjekke email, osv.
  4. Derfor er læsning som vi kender det dødt.

Og det er vel at mærke læsning i den traditionelle forstand der ikke længere vil være den dominerende måde at læse på. Man kan med hastighedsfilosoffen Paul Virillo sige, at læsningen er speedet op og tilpasset det nye medie, den nye måde at pleje omgang med tekster, som den nye teknologi tilbyder os. Vi læser ikke længere den lange tekst, hvilket enhver gymnasielærer kan forvisse sig om ved at kigge sig omkring i klasseværelset: eleverne bruger formodentlig langt mere tid på facebook, sms og andre nye teknologier end de gør på de trykte bøger.

Som Brown skriver, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at fremtidens læser ikke vil læse de lange bøger. Den opfattelse grunder nemlig i den fejlantagelse, at den gammeldags bog blev skrevet for at man skulle læse alle ordene. Og det er at blande kvalitet og længde sammen. Bøger behøver ikke at være lange på en iPad, fordi der er uendeligt mange andre måder at kommunikere med læseren på i det interaktive, lokationsbestemte, taktile iPad-univers. Der rejser sig en mængde spørgsmål, når du tænker på din bog som en iPad-applikation i stedet for som en bog der er presset ind i en iPad (eller en anden ebogslæser). For at nævne nogle få:

  • Skal bogen altid være tilgængelig?
  • Ville den være bedre som et spil, hvor løsning af opgaver kvalificerer til yderligere læsning?
  • Skal bogen være en kollaborativ tekst – skal læsernes kommentarer være synlige for alle
  • Skal den koste 10, 100 eller 1000kr – hvordan prissætter man materiale af yderst forskellig beskaffenhed?
  • Skal der være lokationstjenester indbygget i den?

Faktisk er der så overvældende mange måder, hvorpå fremtidens læsere og forfatter kan indgå i relation til hinanden på de nye platforme, at det er meget svært at forestille sig en fremtid for ‘traditionelle’ forfattere, hvor form og udtryk i så høj grad har været produceret og tænkt adskilt.

Næste generations markante forfattere vil være multimedieproducenter, aktivister, ingeniører og så meget andet.

Læs originalartiklen: http://techcrunch.com/2010/04/11/dear-authors-your-next-book-should-be-an-app-not-an-ibook/#ixzz0mxzOSZrq