Uddannelsesforlag uden kopibeskyttelse -not

Liza Daly fra Threepress har samlet en liste over (primært engelsksprogede) forlag der udgiver ebøger uden kopibeskyttelse (DRM). Listen er relativt lang, men afslører også at det drejer sig om enten mindre forlag eller forlag der udgiver teknologi og programmeringsbøger.

Det jeg finder mest interessant er imidlertid at der stort set ingen uddannelsesforlag er på denne liste. Det særligt interessant, taget i betragtning, at disse forlag internationalt sidder på 2/3 af det samlede marked for ebøger. De er massivt fraværende, hvis man fraregner teknologi-forlagene. Er det på grund af de særlige problemer for uddannelsesforlagene, jeg har skitseret i et tidligere indlæg? Eller findes der andre grunde?

Nærstudér Lizas liste over DRM-fri forlag..

Webstation: ny ebogslæser

looks06_sDer kommer fortsat nye ebogslæsere på markedet, næsten hver uge. Her er én af dem der stikker ud.

“Webstation” fra firmaet Camangi  er en 7″ tablet med touchskærm, baseret på Android-styresystemet fra Google. Den er lavet til at surfe, tjekke emails, se vejret, se digitale billeder, se film, tjekke kalenderen – og sidst men ikke mindst, så kan den bruges til at læse ebøger med i ePub-formatet. Der kommer rigtig mange spændende Android-baserede gadgets på markedet, men spørgsmålet er, om Googles system kan bryde den massive dominans fra  iPhonen.

B&N og Adobe går sammen om kopibeskyttelse

I en pressemeddelelse har Barnes & Noble, firmaet bag den lovende ebogslæser Nook, annonceret at de sammen med Adobe går sammen om at levere ebøger i ePub-formatet, og at Adobe samtidig modificerer deres kopibeskyttelsesteknologi, så den understøtter B&N’s “Social DRM”-teknologi, der fx gør det muligt at låne ebøger ud, man har købt i B&Ns boghandel. Det er også interessant at Adobes Content Server, som styrer kopisikringen, nu løsnes en smule, så det er muligt kun at passwordbeskytte ebøgerne, og dermed at de kan distribueres på flere platforme, der ikke nødvendigvis understøttes af Adobes klientprogram. Det er lovende, og giver Amazon alvorlig konkurrence.

Samtidig er det også et seriøst rygstød til ePub-formatet, der nu understøttes af begge Amazons konkurrenter, Sony og B&N, samt en lang række andre ebogsleverandører. Det er også gode nyheder for ebogsmarkedet generelt, fordi en fælles, åben standard alt andet lige er en fordel både for producenter og forbrugere.

Red 21.11: jeg havde byttet rundt på Adobe og Amazon i overskriften. Pinligt! Det er rettet.

Uddannelsesforlagene og angsten for piraterne

Er uddannelsesforlagene klar til at gå planken ud?

Er uddannelsesforlagene klar til at gå planken ud?

Indenfor uddannelsesområdet, er der fortsat en stor kløft mellem på den ene side de studerendes efterspørgsel efter tidssvarende ebøger der kan konkurrere med det gratis tilgængelige materiale på det åbne web, og på den anden side forlagene, der ikke er vilde med ideen om at levere bøger uden kopisikring som der efterspørges. Det diskuterer denne artikel på engelske bookseller.com.

Diskussionen er nøjagtig den samme i de danske bogfarvande. Jeg vil her forsøge at nuancere den en smule, og give nogle bud på, hvorfor situationen er så fastlåst, som den er.

Forbrugernes synsvinkel

På den ene side kan forlagene udmærket se fordelene ved at fjerne kopisikringen, når man ser det fra brugernes synsvinkel. Kopisikring gør det besværligt for brugerne fx at læse pdf-ebøger på andre platforme end PC’en. Det er umuligt at læse en bog fra ebog.dk på sin iPhone. Det er besværligt at bruge softwaren der skal til for at låse bøgerne op. Og så er der spørgsmålet om ejerskabet til en ebog: den låste ebog gør det tydeligt, at man ikke ejer en ebog, som man ejer en traditionel bog. Nej, man har licens til at bruge den og er principielt prisgivet forlagets brugsbetingelser. Nogle kopisikrede ebogsformater, som fx. Systimes, kan man ikke copypaste fra eller printe fra, enddog notetagning i en almindelig pdf er slået fra. Fra en forbrugers synsvinkel er der utroligt mange ulemper ved det kopisikringssystem der er udbredt i dag.

Men forlagene er ikke forbrugerne.

Uddannelsesforlagenes synsvinkel

Uddannelsesforlagene (og forfatterne) lever af at sælge bøger og ser med gru på, hvad der skete med musikbranchen da MP3-formatet for alvor vandt udbredelse. At give 100% slip på kopibeskyttelsen til meget prisbevidste studerende forekommer som at åbne Pandoras æske, hvor enhver forudsigelighed omkring salget fortaber sig i en selvforstærkende malmstrøm af piratkopiering.

Man skal forstå at piratkopiering for undervisningsmateriales vedkommende er en mere kompleks affære, end hvad angår fx bestsellerforfattere som Dan Brown. Den uautoriserede kopiering foregår således for bestsellermarkedets vedkommende typisk via store offentligt tilgængelige fildelingstjenester, som fx. Bittorrent, eMule, Scribd eller lignende. Det der gøres tilgængeligt er tilgængeligt for alle (enten direkte eller via omveje i lukkede netværk) og har stor appel til mange mennesker. Det kan vi kalde massepiratkopiering.

Med uddannelsesmateriale har vi at gøre med et nichemarked, som ikke opererer på samme vis som det ‘sorte’ massepiratkopieringsmarked. For det første foregår den store kopiering internt på skolers lukkede netværk, eller mellem studerende eller elever i holdet eller på klassen. Det er altså i høj grad usynligt, hvad der foregår. Formodningen er, at danske gymnasieelever og universitetsstuderende er blandt de mest ferme til af fjerne kopisikringen fra materialet der udgives. Omvendt kan man sige, at denne formodning ikke er mere end dette, for reelt findes der ingen undersøgelser der kan dokumentere den. Vi ved ikke hvad der rent faktisk foregår. Argumentet bygger på en parallel aktivitet, nemlig fotokopieringen, der har indstiftet en reel frygt for omsætningstab hos forlagene.

Fotokopieringen skræmmer

Frygten bygger overvejende på det faktum at der fotokopieres i stor stil rundt omkring på de danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Ikke alene artikler, men også hele bøger kopieres i stort omfang, hvilket bla. kan udledes af, at uddannelsesforlagenes indtjening i høj grad stammer fra Copydan-ordningen, der regulerer den lovlige del af den fotokopiering, der finder sted. Med digitalt materiale, der er endnu lettere at kopiere end det trykte bøger, der trods alt tager noget tid at køre gennem kopimaskinen, forekommer det usandsynligt at en kopiering ikke finder sted, hvis den på nogen måde er mulig.

Af samme grund – nichepiratkopieringen –  er der ingen markedsføringsværdi at hente fra en eventuelt øget udbredelse af materiale, hvis man droppede kopisikringen helt, fordi spredningen foregår i mange mindre ,og lukkede rum. Den virale effekt som er baggrunden for de mange studier der påviser at piratkopiering faktisk er gavnligt for musik og bogbranchen, er altså til at overse for lærebøgernes vedkommende.

Der er altså relativt gode grunde til at branchen herhjemme (det vil sige Gyldendal Uddannelse, Munksgaard, Klim, Systime, Hans Reitzel og nogle få andre) stadig er fodslæbende og så vidt muligt ‘beskytter’ deres materiale med hermetisk lukkede kopisikringssystemer.

En oplagt indvending er, at kopisikringen i sig selv er det der gør, at de studerende kopierer materialet, når de kan komme til det. Var materialet tilgængeligt i en brugbar digital form, og var det billigt nok, så ville kopieringen formodentlig ikke finde sted i samme omfang. Men holder dette argument? Jeg ved det ikke. Men jeg er overbevist om, at netop ebøgernes prissætning er noget der bekymrer forlagene stærkt, i disse tider, hvor Amazon dumper bogpriserne til 9.99$ for mange af deres ebøger til Kindlen.

Jeg hører gerne de gode argumenter for, hvorfor disse antagelser ikke holder.

Nyt Google Books-forlig

SÅ lykkedes det endelig for Google og de øvrige involverede parter (amerikanske forfatter- og forlæggerforeninger) at nå til et revideret forlig i sagen om Googles brug af 10 millioner indscannede værker – hvilket må betragtes som positivt i sig selv, efter den megen kritik og dommerpålæg, der har været. Forliget, der nu fylder diskrete 165 sider, indeholder to hovedelementer i forhold til originalen (og en række mindre):

  1. Danske forfattere (og andre uden for USA, Storbrittanien og Canada) kan ånde lettet op – forliget omfatter ikke længere deres ophavsret.
  2. Det copyright-register, der er en del af aftalen, er fremdeles uafhængigt af Google  – selvom det fortsat er Google der financierer gildet.

Alt i alt er det min opfattelse, at Googles mission om at gøre alverdens information tilgængelige for menneskeheden, nu er et skridt nærmere. Forliget er formodentlig stadig ikke perfekt, og på nogle måder er det egentlig ærgerligt, at det ikke omfatter det danske bogmarked. Der mangler stadig en egentlig tidssvarende revision af ophavsretloven der forener forfattere og forlags rettigheder med forbrugernes reelle brug af digitale medier til mix, remix, annotering, genbrug, osv. af indhold på nettet.