Spillerne på ebogsmarkedet træder frem: del 2

fortsat fra del 1

google-betaNår man ser på det bredere billede af ebogsmarkedet lige nu, så er den sidste større spiller, som endnu ikke er nævnt, Google. Firmaet der lever af at sælge reklamer i forbindelse med deres softwaretjenester har været i vælten med deres forlig omkring indscanning af amerikanske biblioteksbøger til Google Books. Lige så stille er det lykkedes Google at bygge et selvstændigt økosystem for ebøger op: Google Books databasen som er et universelt tilgængelig online bibliotek og integreret med en række andre Google-tjenester; Androidstyresystemet, som gør det muligt for Google at levere på den mobile platform, den kommende mulighed for at brugerne kan købe og downloade bøger direkte fra Google Books, Google Books applikationer til iPhonen, aftale med Sonys eReader om leverance af ebøger, og en række lignende initiativer fra Google side gør at man ikke kan komme uden om dem, når man taler ebøger.

Hvis man endelig ser på økonomien i de forskellige platforme udfra et distributionsperspektiv, så fremstår Apple og Google som de mest attraktive kort for forlagene. Både Google og Scrollmotion til iPhonen tilbyder, at man kan levere råmaterialet til ebøgerne  i PDF-formatet, hvilket gør det let for forlagene at distribuere ebøger uden at ændre deres workflow radikalt. Amazon kræver stadig at man leverer i deres eget format. Det er sådan set let nok, og der findes muligheder for at konvertere, mod betaling naturligvis.

Endelig er Amazon ublu nok til at tage 67% af salgsprisen i gebyr for at distribuere en bog, hvilket efterlader en noget formindsket margen til forlagene. Man kan sige at en ebogs eventuelle overskud på nuværende tidspunkt endnu er rent flødeskum på kagen, da det stadig er de trykte bøger der sælger mest. Omvendt vil den model formodentlig ikke holde i al evighed, jo flere der tager ebogen til sig.

For den samme ydelse tager Google 37% af salgsprisen, og så får man ovenikøbet den fordel som en fremtrædende placering i søgemaskinens resultater kan give. Apple tager endnu mindre, nemlig 30%, men hertil skal lægges den pris, Scrollmotion tager for at konvertere til ebogsformat og distribuere igennem deres applikation.

Ser man på de rå tal, så er Google den potentielt mest interessante ebogsleverandør fremover.

Spillerne på eBogsmarkedet træder frem: del 1

Markedet for distribution af ebøger domineres lige nu af tre store spillere: Amazon, Google og Apple. Men der er konstant grøde i denne branche og for hver måned kommer der nye stærke spillere på markedet med nye initiativer. Kampen om ebogsherredømmet er på ingen måde afgjort.

Den absolut stærkeste spiller lige nu er fortsat Amazon der med over 500000 solgte Kindle ebogslæsere og en blomstrende forretning af ebøger i deres proprietære (Mobipocket-afledte) ebogsformat – 10% af deres samlede salg –  absolut dominerer det internationale marked.

Apple spiller ud

Applelogo

Senest afslørerede computerfirmaet Apple forleden at deres iPhone-platform fortsat er en stærk spiller på markedet for ebøger, da de i forbindelse med lancereringen af deres seneste iPhone også demonstrerede en visuel ebogslæser.

Apple signalerede samtidig også, med deres støtte til et 3. parts program at de ikke selv vil lave et fremstød på ebogsmarkedet. Det havde nogle kommentatorer i bloggosfæren ellers forudset i månederne op til. Apple vil således efter alt at dømme overlade ebogsmarkedet på iPhonen til det frie initiativ.

Scrollmotions Iceberg-program til iPhone udkommer snart og vil have over 1 million titler, vel at mærke mange bestsellere som folk rent faktisk gerne vil købe.

I bagklogskabens klare lys forekommer det også logisk nok, i det Apple formodentlig primært er tilfreds med at være leverandør af hardware, ikke software og medieydelser. Bevares, iTunesplatformen er efterhånden en overskudsforretning for Apple, men det har hele tiden været strategien at distributionen af musik, film, osv. skulle tjene til at der blev langet flere Macs og iPhones over disken, ikke omvendt.

AmazonlogoStanza overtaget af Amazon

I januar måned var det min overbevisning, efter at have deltaget i O’Reillys store konference-spin på Tools of Change-konferencen i New York, at iPhoneprogrammet Stanza ville gå serjrigt ud på markedet. Det gjorde jeg p.gra. dets understøttelse af det åbne ePub-format, adgang til en masse klassikere i deres katalog og direkte køb gennem applikationen. Samtidig har O’Reilly ført en aggresiv kampagne for netop epub-formatet, blandt andet med opkøb og lancering af tjenester som Bookworm.

Men firmaet bag Stanza, den lille iværksættervirksomhed Lexcycle, er siden da blevet opkøbt af Amazon, som dermed strategisk har dækket deres ryg i en situation hvor iPhoneplatformen lige pludselig så ud som et reelt alternativ til Kindle.

Man kan altså sige at der stadig er en del mindre træfninger i gang om markedet. Google lægger an til et endnu større fremstød som nok kan skræmme Amazon..

Fortsættes i del 2 !

Hvad giver bøger og aviser værdi?

Det lader til at være konventionel visdom i mediebranchen, at man giver tingene værdi ved at låse dem inde. Man opererer med en forestilling om at hvis noget ikke koster noget, så har det ingen værdi for brugeren. Desværre virker økonomi på et helt basalt plan ikke på den måde. Det er lige omvendt.

Ting får nemlig værdi på grundlag af et simpelt forhold mellem udbud og efterspørgsel: hvis der er knaphed på en vare, stiger prisen, helt enkelt. Kunstigt skabt knaphed holder ikke i en tid, hvor det er muligt for almindelige mennesker at lave deres eget, gratis alternativ. Wikipedia er et godt eksempel på at et lukket leksikon på nettet som Encyklopedia Brittannica eller Den store danske ikke i længden var i stand til at konkurrere med det åbne og gratis alternativ.

Udsagn som

“kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave” (kilde; Trine Nielsen, ComputerWorld)

passer derfor simpelthen ikke, hvilket enhver der læser blogs og benytter sig af RSS-feeds kan forvisse sig om. Der er simpelthen bare tale om at ‘indsamlingsprocessen’ har forandret sig: brugerne er ikke længere passive brugere; de både producerer og organiserer massive mængder information. Du kan ikke begynde at tage penge for noget, folk har været vant til var gratis. Derfor “piratkopierer” folk i stor stil: de opfatter det ikke som moralsk illegitimt at gøre det, de har været vant til siden de lærte at kopiere kassebånd i børnehaven. Det er kun få år siden det blev forbudt at kopiere cd’er lånt på biblioteket. Alligevel har onlinetjenesten iTunes stor succes: det har de fordi det alternativ der tilbydes på flere måder er lettere og bedre end det gratis tilbud – uden kopibeskyttelse, osv.

Omvendt er der meget der peger på at de virkeligt interessante historier som regel er skabt på basis af solidt journalistisk arbejde. Den type arbejde er der nemlig stadig knaphed på: tilrettelæggelse af indhold der er mere interessant end gennemsnittet, er aktuelt og tilrettet specifikke målgruppers specifikke behov.

Dette gælder ikke alene aviser, men også for traditionelle bogudgivelser. Det er ikke enhver der har tiden og evnerne til at skrive den store danske roman eller lærebogen i musik til folkeskolens ældste klasser. Det kræver stadig talentfulde forfattere, formidlere og mediekonsulenter, kort sagt alt det der har kendetegnet medie- og bogbranchen altid.

piratkamp = stoppe huller i diget med fingrene

Martyn Daniels skriver det så klart og koncist i sin blog:

“Today the book industry is ill prepared for the potential risk. On one hand everyone is jumping up and down heralding the digital dawn and ebooks and ereaders and getting more publicity than previously dreamt of. On the other hand the digital content is for many reasons only slowly materialising, which fuels the appetite of the pirates. We have exclusive device deals which restrict and marginalise the market. We have a lack of clarity on pricing which confuses the consumer and again is a green light to pirates who can make their offer simple and uniform. We have DRM.”

  1. Bogbranchen sælger rettighedssikrede udgivelser, på deres egne platforme.
  2. Det gør livet (med ebøger)  besværligt for deres brugere.
  3. Derfor vælger brugeren piratudgaven der kan hentes gratis og læses uden problemer uanset hvilken computer eller digital enhed, man sidder ved.

Kilde: http://bookseller-association.blogspot.com/2009/06/fighting-flood-of-digital-piracy.html

Er Google vigtigere end 1864?

Det mener i hvert fald den indflydelsesrige internet-debattør Don Tapscott på Times online.

Søgefærdigheder er vigtigere end at få fyldt stof på, ifølge Don Tapscott, som også er forfatter på den indflydelsesrige bog wikinomics. Tapscott ser således en generation af børn og unge, som i stigende grad er medproducenter af indhold på de primære medier, Internet og mobile enheder, og som vokser op i en verden hvor information i princippet er tilgængeligt ved et klik med musen.

“Børn bør lære om historien for at forstå deres verden og hvorfor tingene er, som de er. Men de har ikke brug for at lære alle årstallene”, siger han. Følger vi Tapscott, er det vigtigere for danske børn at kende til slaget ved Dybbøl og dets konsekvenser for dansk selvforståelse og identitet, end det er at de husker, at tilbagetrækningen fandt sted 5. februar 1864. Den slags fakta bliver mere og mere irrelevante i en tid hvor wikipedia og Den Store Danske encyklopædi kan tilgås uproblematisk via nettet. I stedet bør vi koncentrere os om at lære vores elever søgefærdigheder, kritisk kildesans og kreativ brug af nettets mange muligheder for at samle og sammenstykke information.

Man kan diskutere, hvorvidt man i det danske uddannelsessystem nogensinde har været så faktaorienteret. Tapscott skriver muligvis ind i en amerikansk kontekst hvor multiple choice-prøver traditionelt har fyldt meget mere i undervisningen end i Danmark – landet hvor slagord som “skolen for livet” og opgøret med 1950’ernes sorte skole har fyldt så meget. Men er det ikke lige netop hvad der sker i disse år?

Der er i dag et stigende fokus på opnåelse af faktuel viden, udtrykt gennem den omsiggribende brug af kanoner inden for alle områder, danskhedstest, kompetencemål og løbende test af elever på alle niveauer af uddannelsessystemet.

Bør vi i virkeligheden besinde os på denne udvikling i lyset af fremtidens krav til undervisning?

Kilde: Timesonline, aflæst 5. juni 2009 fra webstedet http://www.timesonline.co.uk/tol/life_and_style/education/article5270092.ece.