I militær terminologi er “Fire and forget” et våben som, når man først har trykket på udløseren, selv finder frem til sit mål. Soldaten kan derfor fortsætte sine øvrige gøremål uden at holde øje med våbnet mens det fortsætter mod sit mål. Missiler, torpedoer er fire and forget-våben, beregnet til glemslen. Læs med, når jeg causerer over, hvorfor jeg mener at denne analogi er god at overføre på dagens forlagsbranche..

Eller rettere, hvorfor analogien ikke kan bruges. Jeg vil nemlig gerne have lov – bær over med mig en stund –  til at strække “fire and forget”-analogien til forfatterstanden og den måde, den tænker om sine produkter på.

“Gammeldags” forfattere er nemlig fire and forget-forfattere, fordi de ikke tænker over hvad der sker med deres bøger, når først de har indleveret manuskriptet. De har levet i en tid hvor det indsendte manuskript blev efterredigeret, layoutet, trykt, distribueret og markedsført for dem, uden forfatterens mellemkomst. Højst skulle de deltage på en bogmesse eller give et interview ved lanceringen af bogen.  Gammeldags forfattere lever i glemslens tidsalder. De er opdraget til ikke at være engagerede i, hvad vi som forlag gør ved deres udgivelser, sålænge vi udbetaler dem deres honorar. Sådan lidt polemisk sagt.

Sådan udgiver man ikke bøger længere, i hvert fald ikke på min arbejdsplads.

Moderne forfattere

For det første udgiver forfattere ikke længere kun bøger, men også e-bøger, websites og og i fremtiden sikkert flere andre medier [fx iPhone apps, iBøger, red 20. okt. 2010]. For det andet er forfatteren langt mere involveret i hele processen – forfattere er i princippet ansvarlige for korrektur, opsætning, redaktion, og mange andre ting. Deres redaktører er ikke længere redaktører men konsulenter eller projektledere der vejleder og bistår dem i processen. Men allervigtigst, så har forfattere et medansvar for at kommunikere om deres udgivelser, både mens de producerer dem, og lang tid efter at de er lanceret. Det gør sig i sær gældende for websites og andre interaktive produkter, som i princippet ikke er afsluttede på noget bestemt tidspunkt – de kan højest være version 1-produkter. Men derefter kommer alle opdateringerne jo.

Fire-and-remember

Derfor skal vi i stigende grad opdrage vores forfattere til at være ‘fire-and-remember’-producenter, så de kan træde ud fra glemslen og ind i den stadige opmærksomheds tidsalder. De skal blogge, de skal facebooke, twitte, e-maile, eller hvad der nu passer ind til det projekt, de er i gang med.

Forlagets rolle bliver så måske at være hukommelseshjælpere – vi skal gøre det let for forfatterne at huske at huske , og gøre det let for dem at kommunikere ad de mange kanaler og medier, eller i det mindste give dem valget. Vi skal stille de nye teknologier til rådighed som er nødvendige, og opdrage dem til at bruge dem.

Her er for eksempel en usb “Memory bomb”  🙂

Spøg til side – Hvad siger du?