Fire and forget: forfattere

I militær terminologi er “Fire and forget” et våben som, når man først har trykket på udløseren, selv finder frem til sit mål. Soldaten kan derfor fortsætte sine øvrige gøremål uden at holde øje med våbnet mens det fortsætter mod sit mål. Missiler, torpedoer er fire and forget-våben, beregnet til glemslen. Læs med, når jeg causerer over, hvorfor jeg mener at denne analogi er god at overføre på dagens forlagsbranche..

Eller rettere, hvorfor analogien ikke kan bruges. Jeg vil nemlig gerne have lov – bær over med mig en stund –  til at strække “fire and forget”-analogien til forfatterstanden og den måde, den tænker om sine produkter på.

“Gammeldags” forfattere er nemlig fire and forget-forfattere, fordi de ikke tænker over hvad der sker med deres bøger, når først de har indleveret manuskriptet. De har levet i en tid hvor det indsendte manuskript blev efterredigeret, layoutet, trykt, distribueret og markedsført for dem, uden forfatterens mellemkomst. Højst skulle de deltage på en bogmesse eller give et interview ved lanceringen af bogen.  Gammeldags forfattere lever i glemslens tidsalder. De er opdraget til ikke at være engagerede i, hvad vi som forlag gør ved deres udgivelser, sålænge vi udbetaler dem deres honorar. Sådan lidt polemisk sagt.

Sådan udgiver man ikke bøger længere, i hvert fald ikke på min arbejdsplads.

Moderne forfattere

For det første udgiver forfattere ikke længere kun bøger, men også e-bøger, websites og og i fremtiden sikkert flere andre medier [fx iPhone apps, iBøger, red 20. okt. 2010]. For det andet er forfatteren langt mere involveret i hele processen – forfattere er i princippet ansvarlige for korrektur, opsætning, redaktion, og mange andre ting. Deres redaktører er ikke længere redaktører men konsulenter eller projektledere der vejleder og bistår dem i processen. Men allervigtigst, så har forfattere et medansvar for at kommunikere om deres udgivelser, både mens de producerer dem, og lang tid efter at de er lanceret. Det gør sig i sær gældende for websites og andre interaktive produkter, som i princippet ikke er afsluttede på noget bestemt tidspunkt – de kan højest være version 1-produkter. Men derefter kommer alle opdateringerne jo.

Fire-and-remember

Derfor skal vi i stigende grad opdrage vores forfattere til at være ‘fire-and-remember’-producenter, så de kan træde ud fra glemslen og ind i den stadige opmærksomheds tidsalder. De skal blogge, de skal facebooke, twitte, e-maile, eller hvad der nu passer ind til det projekt, de er i gang med.

Forlagets rolle bliver så måske at være hukommelseshjælpere – vi skal gøre det let for forfatterne at huske at huske , og gøre det let for dem at kommunikere ad de mange kanaler og medier, eller i det mindste give dem valget. Vi skal stille de nye teknologier til rådighed som er nødvendige, og opdrage dem til at bruge dem.

Her er for eksempel en usb “Memory bomb”  🙂

Spøg til side – Hvad siger du?

Angsten for de digitale undervisningsmidler

En alt for dystopisk fremtid for boglæsningen

De ‘gamle’ forlag satser i fortsat alt for lidt på at udbrede digitale undervisningsmidler til skoler og gymnasier. De har ikke penge nok til det.Jeg vil imidlertid argumentere for at den væsentligste blokerende faktor ikke er økonomien i projekterne, men en grundlæggende angst for selv at blive fejet væk af forandringens vinde.

Storstilede satsninger fra forlagenes side er tidligere slået fejl. Chefen for Gyldendal uddannelse har på en skolebogskonference i Odense sidste år udtalt, at man ikke en gang regnede på økonomien i webprojekter, fordi det ville blive for morsomt. Der skal derfor statsstøttede midler til at oprette websites som danmarkshistorien.dk.

Men spørgsmålet er om sådanne påstande ikke er for letkøbte. Forlagenes angst for at satse på de digitale undervisningsmidler i Danmark er nemlig ikke – det er min påstand – en angst for mediet som sådan, men for at et helt produktions-distributions og forbrugssystem bygget op omkring bogbranchen siden Gutenberg ikke længere skal være, som det var i de gode gamle dage. Det er er angsten for at de sociale institutioner, vi har opbygget omkring boglæsning, ikke længere skal eksistere, fordi de bliver erstattet af noget nyt og ukendt, og derfor skræmmende. Ebogen og websitet kommer således, fordi vi endnu ikke kender fremtiden, til at blive en negation af alt det, vi elskede ved bogen: hyggen, velkendtheden, intimiteten, nærværet, sanseligheden, det gode håndværk… man kunne blive ved i rækken af positive betegnelser knyttet til den gammeldags bog.  I stedet associerer vi uhygge, følelseskulde, maskinel, følelseskulde og så videre, når vi tænker på bogens digitale fremtid. Og hvem ønsker det?

Måske ligger vores allervigtigste opgave derfor ikke i at lave bedre digitale produkter, men i at give dem et positivt image først.

Disse tanker er  blandt andet inspireret af en Clay Shirkys blogindlæg om vores manglende evne til at tænke det utænkelige.

Amazon lancerer Kindle DX

Kindle DXAmazon har i dag præsenteret en ny E-bogslæser, Kindle DX.

Det smarte ved den er, at den har en relativt stor skærm, 9.7 tommer og at den kan læse PDF-filer. Det sidste er potentielt interessant for de fleste forlag, fordi det ikke kræver store omlægninger af deres eksisterende produktionssystemer at udgive ebøger i PDF-formatet. Stort set alle eksisterende danske ebøger laves idag enten i PDF-formatet, eller meget let kan outputtes som PDF. Det tegner dermed lyst for en endnu større udbredelse af Ebogen (at PDF så ikke nødvendigvis er det optimale format for ebøger er en anden sag).

Amazon markedsfører den da også som et studieredskab – og har annonceret en række forhåndsaftaler med nogle af de amerikanske tekstbogsforlag – Pearson, Wiley og Cengage. Den præsenteres også som den nye avis. Man kan trådløst hente dagens New York Times Boston Globe eller  Washington Post ned på sin Kindle og læse avisen i bussen.

Desværre er den lukket land for danskerne…

RSS er (måske) en død sild.. men Twitter lever!

Hvis du hører til dem der ikke helt har fattet det der med RSS (men det gør du nok ikke, når du læser en artikel på denne blog), så skal du se at passe på, for nu er det ved allerede ved at være dødt og noget helt nyt er på vej.

Sådan lyder analysen i hvert fald i denne artikel. Artiklen, skrevet af Steve Gilmor, handler om, hvordan RSS-feedet der til en start erstattede den planløse surfen rundt på nettet med ‘push’-beskeder direkte ind i din RSS-læser. Det gjorde dernæst at seriøse surfere holdt op med at læse nyheder på deres oprindelige blogs website, men udelukkende igennem deres nyhedslæser, f.eks. Google Reader eller Newsnetwire. Det eneste der fører RSS-læsende brugere videre til de oprindelige blogs er så til gengæld muligheden for at levere kommentarer og mere eller mindre realtidsdebat om indlæggene. Og deraf opstod den på Facebook kendte Statusbesked med tilhørende kommentarer, hvilket Facebook profiterede umådelig godt på.

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Der er også tegn i sol og måne på, at blogs som fænomen er ved at være mindre vigtigt, fordi de sociale platforme som (især) Facebook med deres statusbeskeder helt har overtaget bloggens funktion. Til gengæld, anfører Steve Gilmor, så er Twitter en logisk afløser for RSS-feeds. Hvor RSS er en passiv forbrugertjeneste, der baserer sig på envejskommunikation fra RSS-udbyderen og til brugeren, så er Twitter det modsatte: en tovejs og flervejskanal for udveksling af information.

Man kan også sige, at snarere end at være mere eller mindre selvpromoverende ‘status’-beskeder der udelukkende har til formål at ophøje det twittende selv og fremhæve dets kvaliteteter, så er Twitter en mulighed for at konversere om det, livet drejer sig om –  som vel at mærke er vigtigt for DIG (og dig og dig), ikke kun for medieproducenterne.

Jeg mener ikke at medieproducenterne behøver at blive skræmt over denne udvikling. Marketingeksperter kaster sig naturligvis allerede over Twitterfænomenet som den næste store ting, de ser muligheden for direkte realtime feedback på nye produkter og tjenester. For forlagsbranchen, som jeg selv er en del af, er der oplagt muligheder for at udgive og kommunikere på en langt mere dynamisk måde. For din egen branche er der helt sikkert også andre muligheder. Men hvilke?

Følg mig på Twitter

Læs Gilmors artikel og bliv klogere (på Internettet)..